JEAN-FRANCOIS THIÉRION
Udstilling fra 28. september til 17. november 2024
Udstilling fra 28. september til 17. november 2024
PRISBELØNNET KERAMIKER KOMMER TIL BOGENSE
Den fransk/danske keramiker, Jean-Francois Thiérion afsluttede sin eksamen som pottemager fra Formation CNIFOP i Frankrig i 1979. I mange år havde han tilknytning til det traditionsrige keramiske centrum i La Borne inden han flyttede til Danmark i 1997, hvor han etablerede sig nær ved Ejstrupholm. I dag er han igen tilknyttet kraftcentret i Le Borne i det centrale Frankrig.
OVERFLADERNE ER HANS VAREMÆRKE
De fleste af hans værker er blevet vist og solgt i udlandet, mens han i Danmark er repræsenteret på både offentlige og private institutioner og samlinger.
Jean-Francois Thiérion arbejder med de klassiske og arketypiske former, og cylinderformen har fyldt en del de senere år. Det er dog hans specielle og krævende arbejde med overfladerne, som det har taget ham flere år at udvikle, der i dag står som hans varemærke.
KERAMISK ‘HUD’
Jean-Francois Thiérion arbejder med en næsten overdreven tyk begitningsteknik i mange kraftige lag, som påføres i de få farver, der kendetegner hans arbejde. Man kan næsten mene, at han udvider opfattelsen af overfladerne til en slags keramisk ”hud”
Fra drejning til sidste brænding går der fem uger, før det unikke slutresultat kan nydes. Hvert af hans værker fremtræder således som eftertragtede unikaarbejder, idet der ikke er to arbejder, der er helt ens
This will close in 20 seconds