MONTSERRAT ARANDA
Aktuel udstilling
26. september – 1. november 2026
Aktuel udstilling
26. september – 1. november 2026
Montserrat Aranda er født i Barcelona og har siden en tidlig alder været optaget af billedkunsten – og især af maleriets muligheder.
Hendes professionelle baggrund inden for reklame, illustration og grafisk design har skærpet hendes blik for komposition, form og farve og har sat tydelige spor i det billedsprog, hun siden har udviklet som kunstner.
For mere end 15 år siden begyndte hun at hellige sig maleriet mere intenst. Fra et oprindeligt figurativt udgangspunkt har hendes værker gradvist bevæget sig mod et mere forenklet, poetisk og personligt udtryk, hvor det overflødige skrælles væk, og billedets stemning får lov til at træde frem.
Kvindefiguren er et tilbagevendende omdrejningspunkt i Montserrat Arandas kunst. Hendes skikkelser fremstår ofte både nærværende og drømmende – skildret med en særlig følsomhed, intimitet og ro.
De synes ikke blot at være portrætter, men snarere billeder på en indre tilstand; et øjeblik, en følelse eller en fortælling, som beskueren selv inviteres til at træde ind i.
Montserrat Aranda har deltaget i en række solo- og gruppeudstillinger i Barcelona og Catalonien, blandt andet på Sala Carles Sindreu, Art i Gent og Patronat de La Garriga samt på kunstmessen i Sitges. Hendes værker findes i dag i private samlinger både i Spanien og uden for landets grænser.
This will close in 20 seconds